Hvad er wifi (Kilde: https://stofa.dk/blog/hvad-er-wifi)
Wifi er trådløst internet og gør, at du kan komme på internettet fra for eksempel din computer, smartphone eller tablet uden at skulle tilslutte et stik.
For at få wifi skal du have en wifi-router, der fordeler det trådløse signal til dine enheder. Med bredbånd fra Stofa får du altid en router med wifi-funktion. Alle, der er inden for signalets rækkevidde, kan bruge wifi-netværket. Derfor er det en god idé at have kode på sit wifi-netværk.
Hvad står wifi for – og hvad er en wifi-forstærker?
Her er en oversigt over de typiske ord og termer, du risikerer at støde på, hvis du spørger den lokale IT-mand eller -dame om gode råd.
Wifi:
Wifi er en forkortelse for ’WIreless FIdelity’, og det betyder faktisk bare trådløst internet. Altså internet uden kabler og ledninger. Det er dét, du har på din smartphone, din tablet og typisk også på din bærbare computer, medmindre du har sat et internetkabel i den.
For at få wifi derhjemme skal dit modem have en indbygget wifi-router, der forvandle dit kablede internet til et trådløst internet-signal, som din smartphone og tablet kan hoppe på. Alle modems fra Stofa har indbygget wifi-router.
Forskellen på modem og wifi-router:
De to apparater ligner hinanden, når de hænger hjemme hos dig, og de kan næsten det samme, så hvad er forskellen på et modem og en wifi-router? Et modem forbinder din computer til internettet via enten kabler eller wifi. Men en wifi-router forbinder mange forskellige enheder – computer, tablet og smartphone – til det samme wifi-signal.
I dag har mange modems desuden en indbygget wifi-router, så det både forbinder din computer til internettet og samtidig kan forbinde mange andre enheder til dit wifi.
Hvad er et Acces Point?
Hvis dit wifi skal dække flere etager eller mange rum i et stort hus, kan rækkevidden fra et enkelt modem være utilstrækkelig. Og så har du brug for forstrækning i form af et Access Point også kaldet en ekstern wifi-router. Et Access Point videresender det originale, fulde signal fra dit modem, så signalet får større rækkevidde, og et Acces Point kan opsættes både med kabler eller trådløst afhængig af, hvad der giver den bedste dækning hos dig.
Wifi-hotspot:
Har du nogensinde siddet på en cafe, i en lufthavn eller på et bibliotek, hvor der var gratis wifi, som du kunne bruge? Dét er et wifi-hotspot. Det er helt enkelt et område, hvor fx en virksomhed har delt deres wifi, så du kan logge på det. Det kan kræve en kode, men tit er wifi-hotspots åbne for alle.
Det betyder også, at du skal være ekstra forsigtig, når du bruger wifi-hotspots. Vi anbefaler fx, at du ikke går på netbank eller bruger dit kreditkort, imens du bruger et offentligt wifi-hotspot, fordi de er mere sårbare overfor hackere og svindlere.
Kender du forskel på 2,4 GHz og 5 GHz wifi?
Nu bliver det teknisk, vi ved det godt, men vi skal nok guide dig godt igennem det her med GHz.
GHz betyder frekvens. Så 2,4 GHz og 5 GHz beskriver bare to forskellige frekvenser, som dit wifi-signal kan bruge, når det skal sendes fra dit modem og frem til fx din smartphone.
Det smarte er, at de to frekvenser har hver sin styrke og svaghed, som du måske kan udnytte til at få et stærkere wifi-signal derhjemme.
Hvad er 2.4 GHz?
2,4 GHz giver et wifi-signal med længere rækkevidde, men lavere hastighed. Wifi-signalet forstyrres let af andre trådløse signaler, som fx naboens wifi og dit eget bluetooth-udstyr, fordi rigtig meget udstyr bruger den frekvens, da 2,4 GHz er den mest udbredte frekvens i Danmark
Hvad er 5 GHz?
5 GHz giver et wifi-signal med kortere rækkevidde og højere hastighed. Wifi-signalet forstyrres ikke så let af andre trådløse signaler, fordi frekvensen ikke bruges særligt meget. Indstillingen kræver, at dit udstyr kan bruge 5GHz – og det kan meget nyere udstyr heldigvis.
Hvad er så bedst – 2,4 GHz eller 5 GHz?
Det er svært at sige, hvilken frekvens der er bedst hjemme hos dig. Det afhænger nemlig af fx ejendommens byggemateriale, afstanden til dine naboers wifi, og hvilken frekvens dine naboer bruger.
Tit er 5 GHz en god løsning, hvis du bor tæt på dine naboer, bor i en boligblok, eller hvis der er mange andre trådløse netværk i området. Tricket med 5 GHz er, at du her vælger en anden frekvens end 90 % af de andre i området, der ofte vil bruge 2,4 GHz pr. automatik. Ulempen er, at dit wifi-signal ikke kan nå så langt ud i dit hjem.
Vores anbefaling er, at du prøver at skifte mellem de to forskellige frekvenser og bruger et par dage på at vurdere, hvad der giver dig det bedste wifi-signal. Men tjek først herunder, om du overhovedet kan bruge 5 GHz.
Kan du selv vælge din frekvens?
Du kan bruge 5 GHz, hvis:
dit udstyr – modem og wifi-router – er nyt og kan køre på 5 GHz
din computer, tablet og smartphone befinder sig maksimalt 70 meter fra dit modem eller din wifi-router. 5 GHz-frekvens har som sagt en kort rækkevidde, så wifi-signalet bliver svagere, hvis afstanden bliver for stor
Hvis du har internet fra Stofa, kan du ofte selv ændre din frekvens på Mine Sider. Klik på ‘Indstillinger’ og vælg ‘Wifi/Router’ og ‘Skift indstillinger’. Nu kan du ændre status til ‘Inaktiv’ på den frekvens, du vil slukke.
Har du ikke internet fra Stofa? Så kan du se, hvordan du ændrer frekvens i manualen til dit modem.
Hvad kan du selv gøre for bedre wifi og hastighed?
Dit trådløse signal er sart og kan nemt lade sig forstyrre af trådløst udstyr. Du kan derfor hurtigt blive klogere på din hastighed med Stofas hastighedstest. Den kan hjælpe dig med at teste, om du har den hastighed, du har betalt for, og hvad du selv kan gøre for at forbedre den.
Hvis det er lidt uoverskueligt at finde ud af, hvordan du selv gør dit wifi bedre, kan du bruge vores wifiscanner. Med Stofa WifiScanneren kan du scanne dit hjem og finde ud af, hvor du har stærke og svage wifi-zoner. Wifiscanneren analyserer ganske enkelt dit netværk og hjælper dig til bedre wifi.